Hjælp – min hund vil ikke spise sit hundefoder

Mange vil nok sige at de kan stille uret efter deres hund, når det gælder fodertidspunkter.

I vores familie har vi Labradors og Golden Retriever og de “kender” i hvert fald klokken, når det gælder de faste fodre tidspunkter. Der er på ingen måde ro i flokken, for alle har fået henholdsvis morgen og aftenmad.

Men sådan er det ikke for alle hundeejere.
I vores vores foderfirma, Gilpa.dk, får vi mange henvendelser fra frustrerede hundeejere, som oplever at deres hund ikke rigtig gider sin mad mere. Mange prøver utallige trick med at håndfodre hunden, tilsætte leverpostej eller andre kreative metoder. Nogle af disse problemer løser vi med et foderskift til foder der indeholder lam, and og kanin, i stedet for kylling. Det smager ganske enkelkt anderledes end standard produkterne med kylling.

Årsagen til denne “spisevægring” hos hunden, kan ligge i mange ting. De fleste ejere vil sige at det er fordi hunden ikke kan lide sin mad og at den gerne vil spise, hvis de forsøger med et andet mærke eller variant i en periode – indtil hunden så på et tidspunkt heller ikke vil spise det nye foder. Og sådan fortsætter det – nyt mærke, ny variant, ny smag … osv.

Hjælp – min hund vil ikke spise sit hundefoder!

fil.asp

Årsag?
I langt det fleste tilfælde, er jeg overbevist om at det ikke er hunden der er problemet, men ejernes adfærd over for hunden. Jeg tror at ejerne skaber nogle vaner hos hundene, omkring fodring, som gør at hundene ikke altid ønsker at spise sin mad. Hunde spiser som udgangspunkt for overlevelse. Når det er sagt, findes der sikker hunderacer der er kræsne, men ikke i det omfang som mange giver udtryk for.

Jeg tror mange gør for meget ud af fodringen. Hvis hunden ikke lige gider spise, begynder man som ejer at blande sig – man giver hunden opmærksomhed. Og lige netop opmærksomhed fra deres ejere, er noget hunde vægter højt. Hunde finder hurtigt ud af, at hvis den ikke lige spiser sin mad, får den opmærksomhed fra sin ejer – og måske lidt andet lækkert fra køkkenet.

Der kan også være en medicinsk årsag til hvorfor hunden ikke vil spise, og har du mistanke om at din hund fejler noget, skal du selvfølgelig drøfte dette med din dyrlæge.

Vi har haft en del hunde i gennem godt 20 års tid – Gravhunde, Golden Retrievere og Labradors, og har afprøvet forskellige strategier når det gælder fodre tidspunkter og antal daglige rationer – og forskellige mærker og varianter. Vi fodre vores voksne hunde to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og igen sidst på eftermiddagen. Når vi har hvalp, fodres denne på de samme tidspunkter, plus engang omkring middagstid, til hvalpen er ca. 6-8 måneder gammel – altså 3 gange dagligt.

Vores flok af hunde spiser alle sammen på samme tid og i samme rum – også hvalpene. De lærer hurtigt at respektere hinanden og finder også hurtigt ud af, at det kan betale sig at spise forholdsvis hurtigt. Vi blander os så vidt muligt overhovedet ikke, når hundene spiser deres mad. Det er deres egen tid……

Og hvorfor fremhæver jeg dette?

Jo, jeg er af den overbevisning at hundens instinkt og flokmentalitet har en vis betydning når det gælder føde. Man kan populært sige at hunde spiser for overlevelse. Og ingen hunde ønsker at et andet individ i flokken skal spise deres føde. Selvfølgelig kan dette gradbøjes og tamhunde er selvfølgelig med også med tiden avlet til at de aldrig skal kæmpe for overlevelse. De får jo foder serveret dagligt.

Hvad skal du så gøre for at få din hund til at spise sin mad?
Det første man kan gøre, er selvfølgelig at tilbyde hunden en variant hundefoder, som f.eks. er fremstillet af Lam eller And og Kanin i stedet for Kylling. Foder med Lam og foder med And og Kanin smager og dufter anderledes og kan i flere tilfælde være tilstrækkelig til at få vovse til at spise sin mad igen. Et alternativt kan også være hundefoder med laks.

Hjælper det ikke! – så kan følgende være en brugbar metode. I langt de fleste tilfælde vil jeg tro, der er tale om en alene-hund. Dvs. der ingen “trussel” er fra andre i flokken. I sådanne tilfælde vil jeg klart anbefale ejeren (som flokleder) at fjerne foderet fra hunden efter fx. 5 minutter, hvis hunden ikke har rørt maden. Hunden skal derefter ikke tilbydes andre måltider, godbidder eller andet, før ved næste faste spisetidspunkt.

Dette skal gentages ved næste faste spisetidspunkt – efter 5 minutter fjernes foderet igen, hvis hunden ikke er begyndt at spise. Efter nogen tid skal hunden nok blive så sulten, at den begynder at spise sit foder, specielt da den har fundet ud af at den ikke får tilbudt andet end sit foder til de faste måltider.

God appetit 🙂

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Post Navigation