Hvordan skal jeg fodre min nye hundehvalp? – er spørgsmål mange nye hundeejere har stillet til deres opdrætter og foderforhandler. Det vil vi forsøge at svare på så godt som muligt i dette indlæg.
I Danmark er det normalt at en hundehvalp kommer hjem til sin nye familie når de er 8 uger gamle. Indtil da har de gået sammen med deres kuldsøskene og deres mor hos opdrætteren. Med ansvaret for en 8 ugers lille hundehvalp, opstår der mange spørgsmål som nye hundeejere gerne vil have svar på.
Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?
- Hvad skal jeg fodre min hvalp med?
- Hvor lang tid skal min hundehvalp have hvalpefoder?
- Hvor mange gange om dagen skal min hvalp fodres?
… er blot eksempler på spørgsmål vi mødes med næsten dagligt hos hos vores foderfirma Gilpa.dk – og det er yderst relevante spørgsmål. Vi har dagligt kontakt til opdrættere og familier med hunde og importerer og forhandler flere fodermærker, ligesom vi har udviklet vores eget kornfrie hundefoder, First Buddy.
Labradorhvalp 6 uger gammel
Hos opdrætteren
Allerede inden hvalpene fødes, begynder mange opdrættere at fodre den drægtige tæve med et hvalpefoder. Dels har tæven brug for ekstra proteiner i den sidste del af drægtigeden og efterfølgende når hvalpene dier, og dels vil modermælken også komme til at indeholde de vitaminer og mineraler som hvalpefoderet indeholder.
De nyfødte hvalpe dier hos deres mor så snart de er født. Fra de er ca. 4 uger gamle begynder opdrætteren at fodre dem med et hvalpefoder. Opdrætteren kan også vælge at give hvalpene et ekstra tilskud i form af mælkeerstatning, specielt når der er tale om et stort kuld hvalpe, eller hvis enkelte hvalpe har svært ved at tage næring fra moderen til sig. Mælkeerstatning er et pulver der opblødes i vand.
Når hvalpene begynder at indtage fast føde som et tørkost hvalpefoder, vil hvalpene i mindre grad have brug for at die hos deres mor, og når hvalpene kommer ud til deres nye familier 8 uger gamle, kan de helt klare sig uden næring fra deres mor. Hvilket hvalpefoder der anvendes er opdrætterens vælg ud fra tidligere erfaringer som vedkommende stoler på giver hvalpene den helt rigtige vækst. Her er et eksempel på forskellige hvalpefoder produkter.
Hvalpe dier hurtigt efter de er blevet født.
Hvor lang tid skal hvalpen have hvalpefoder?
De fleste opdrættere og fodermærker anbefaler at fodre hvalpen med hvalpefoder til den er ca. 12 måneder gammel, og ved større hunderacer (fra Golden Retriever og større) op til 1 1/2 års alderen. Man kan vælge et hvalpefoder der er egnet til alle racer som f.eks. First Buddy hvalpefoder eller Sportsmans Pride hvalpefoder. Udvalget er stort, så sørg for at undersøge markedet inden.
Du kan se mere om First Buddy her – og om Sportsman’s Pride her
Når hvalpen nærmer sig det tidspunkt hvor den skal begynde med voksenfoder, er det en god ide langsomt at vænne den til dette nye foder. Det gøres ved at blande voksenfodret med hvalpefoderet over en periode, således at blandingen langsomt indeholder mere og mere voksenfoder.
Hvor meget foder skal hvalpen have dagligt?
Hos opdrætteren har hvalpen typisk fået mad 3 – 4 gange dagligt, plus det den har få lov til at die hos sin mor. Når hvalpen kommer til sit nye hjem, er det en god ide at fodre den tre gange dagligt – f.eks. kl. 7:00, kl. 12:00 og igen kl. 18:00. Jo flere gange den daglige ration deles op i, jo lettere har hvalpen det med at fordøje foderet og optage vitaminer og mineraler.
Mange fodrer deres hvalp senere på aftenen, hvilket der bestemt ikke er noget forkert i! – men vores erfaring med hvalpe er, at de har nemmere ved at klare natten uden at skulle ud, eller har “uheld” indenfor, jo tidligere den fodres om aftenen. Når hvalpen er ca. 6 – 8 måneder gammel begynder vi at fodre vores hvalpe to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og ingen ca. kl. 18:00.
Hvor meget hvalpen skal have at spise dagligt, afhænger af det valgte hundefoder. Hvis vi som eksempel tager en mellemstore hund der som voksen hund vejer omkring 20 kg, skal en hvalp på 8-10 uger have ca. 140 gram dagligt – hvis den fodres med et Super Premium hvalpefoder som eksempelvis Sportsman’s Pride eller First Buddy hvalpefoder.
Som udgangspunkt skal fodrevejledningen på sækken eller på forhandlerens hjemmeside følges. Dog er det kun vejledende mængder der angives. Det er mindst lige så vigtigt at se hvordan hvalpen ser ud – er den for tynd eller for tyk? – justeres mængden efter dette. Og er du i tvivl så lad andre se hvalpen, som f.eks. opdrætteren eller din dyrlæge.
De fleste fodrevejledninger tager udgangspunkt i voksenvægt for den pågældende hunderace, altså for eksempel hvor meget en voksen labradorhan vejer. Det er denne voksenvægt og hvalpenes alder, der er bestemmende for hvor mange gram hvalpen skal spise dagligt – se et eksempel på en fodrevejledning her.
Husk vand!
Tørfoder udvides langsomt i mavesækken på hvalpen. Derfor er adgang til frisk vand mindst ligeså vigtigt som selve foderet. Du kan med fordel komme vand hen over foderet inden det serveres. På den måde er du sikker på at hvalpen får væske.
OG – husk at tage hvalpen ud så snart den har spist! – så undgår I “uheld” indendørs 😉
Held og lykke med hvalpen.
Mange vil nok sige at de kan stille uret efter deres hund, når det gælder fodertidspunkter.
I vores familie har vi Labradors og Golden Retriever og de “kender” i hvert fald klokken, når det gælder de faste fodre tidspunkter. Der er på ingen måde ro i flokken, for alle har fået henholdsvis morgen og aftenmad.
Men sådan er det ikke for alle hundeejere.
I vores vores foderfirma, Gilpa.dk, får vi mange henvendelser fra frustrerede hundeejere, som oplever at deres hund ikke rigtig gider sin mad mere. Mange prøver utallige trick med at håndfodre hunden, tilsætte leverpostej eller andre kreative metoder. Nogle af disse problemer løser vi med et foderskift til foder der indeholder lam, and og kanin, i stedet for kylling. Det smager ganske enkelkt anderledes end standard produkterne med kylling.
Årsagen til denne “spisevægring” hos hunden, kan ligge i mange ting. De fleste ejere vil sige at det er fordi hunden ikke kan lide sin mad og at den gerne vil spise, hvis de forsøger med et andet mærke eller variant i en periode – indtil hunden så på et tidspunkt heller ikke vil spise det nye foder. Og sådan fortsætter det – nyt mærke, ny variant, ny smag … osv.
Hjælp – min hund vil ikke spise sit hundefoder!
Årsag?
I langt det fleste tilfælde, er jeg overbevist om at det ikke er hunden der er problemet, men ejernes adfærd over for hunden. Jeg tror at ejerne skaber nogle vaner hos hundene, omkring fodring, som gør at hundene ikke altid ønsker at spise sin mad. Hunde spiser som udgangspunkt for overlevelse. Når det er sagt, findes der sikker hunderacer der er kræsne, men ikke i det omfang som mange giver udtryk for.
Jeg tror mange gør for meget ud af fodringen. Hvis hunden ikke lige gider spise, begynder man som ejer at blande sig – man giver hunden opmærksomhed. Og lige netop opmærksomhed fra deres ejere, er noget hunde vægter højt. Hunde finder hurtigt ud af, at hvis den ikke lige spiser sin mad, får den opmærksomhed fra sin ejer – og måske lidt andet lækkert fra køkkenet.
Der kan også være en medicinsk årsag til hvorfor hunden ikke vil spise, og har du mistanke om at din hund fejler noget, skal du selvfølgelig drøfte dette med din dyrlæge.
Vi har haft en del hunde i gennem godt 20 års tid – Gravhunde, Golden Retrievere og Labradors, og har afprøvet forskellige strategier når det gælder fodre tidspunkter og antal daglige rationer – og forskellige mærker og varianter. Vi fodre vores voksne hunde to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og igen sidst på eftermiddagen. Når vi har hvalp, fodres denne på de samme tidspunkter, plus engang omkring middagstid, til hvalpen er ca. 6-8 måneder gammel – altså 3 gange dagligt.
Vores flok af hunde spiser alle sammen på samme tid og i samme rum – også hvalpene. De lærer hurtigt at respektere hinanden og finder også hurtigt ud af, at det kan betale sig at spise forholdsvis hurtigt. Vi blander os så vidt muligt overhovedet ikke, når hundene spiser deres mad. Det er deres egen tid……
Og hvorfor fremhæver jeg dette?
Jo, jeg er af den overbevisning at hundens instinkt og flokmentalitet har en vis betydning når det gælder føde. Man kan populært sige at hunde spiser for overlevelse. Og ingen hunde ønsker at et andet individ i flokken skal spise deres føde. Selvfølgelig kan dette gradbøjes og tamhunde er selvfølgelig med også med tiden avlet til at de aldrig skal kæmpe for overlevelse. De får jo foder serveret dagligt.
Hvad skal du så gøre for at få din hund til at spise sin mad?
Det første man kan gøre, er selvfølgelig at tilbyde hunden en variant hundefoder, som f.eks. er fremstillet af Lam eller And og Kanin i stedet for Kylling. Foder med Lam og foder med And og Kanin smager og dufter anderledes og kan i flere tilfælde være tilstrækkelig til at få vovse til at spise sin mad igen. Et alternativt kan også være hundefoder med laks.
Hjælper det ikke! – så kan følgende være en brugbar metode. I langt de fleste tilfælde vil jeg tro, der er tale om en alene-hund. Dvs. der ingen “trussel” er fra andre i flokken. I sådanne tilfælde vil jeg klart anbefale ejeren (som flokleder) at fjerne foderet fra hunden efter fx. 5 minutter, hvis hunden ikke har rørt maden. Hunden skal derefter ikke tilbydes andre måltider, godbidder eller andet, før ved næste faste spisetidspunkt.
Dette skal gentages ved næste faste spisetidspunkt – efter 5 minutter fjernes foderet igen, hvis hunden ikke er begyndt at spise. Efter nogen tid skal hunden nok blive så sulten, at den begynder at spise sit foder, specielt da den har fundet ud af at den ikke får tilbudt andet end sit foder til de faste måltider.
God appetit 🙂
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Kender du det?
Naboens hund er blev lidt for tyk!
Det gør vi i hvert fald her i huset – dog er “naboens” hund en af vores egne. Vi får også tit henvendelser i vores foderfirma fra frustrerede hundeejere, der har prøvet mange forskellige løsninger til at undgå at deres hund blir’ for tyk – unden held.
- Det er jo ikke til at stå for de bedende øjne …
- En enkelt småkage skader vel ikke …
- Der skal da lige lidt mere i madskålen, ellers blir’ hun jo ikke mæt…
Ja, undskyldninger er der nok af! …. og mon ikke din “nabo” har flere af slagsen?
Go’ Morgen Danmark på TV2 har i janaur måned haft fokus på overvægtige hunde.
Der er ingen tvivl om at der er rigtig mange hunde i Danmark der lider af overvægt – og at der bliver brugt rigtig mange penge på at behandle hundene for overvægt.
Og ja – jeg skrev at hundene “lider” af overvægt – og at hundene bliver “behandlet” for overvægt! Men, er det ikke underligt at der skal en dyrlæge til at stille diagnosen “Overvægt”?
Overvægt hos hunde er vel ikke en sygdom?
Hvis vi selv har lidt for meget på sidebenene ved vi det jo godt, og bør vi ikke også selv kunne se det på vores hunde, inden overvægten er så stor at det faktisk er et problem for hunden? – og dyrlægen indrages.
Er det ikke vores ansvar som hundejer?
En af de såkaldte helbredende løsninger er at skifte foder til et fedtfattig foder, således at hunden ikke får helt så mange kalorier som tidligere.
En anden mulighed er slankefoder til hunde. Et eksempel på det er Gilpa Slimline der indeholder konjugeret linolsyre som har en dokumenteret reduktion af kropsfedt.
Forebyggelse er vel bedre end heldbredelse?
Der er forskel på, hvor mange kalorier den enkelte hunde har brug for. Nogle hunde har et højt stofskifte, eller er mere aktive og kan derfor spise relativt mere mad uden vægtstigning. Modsat skal inaktive hunde med et lavt stofskifte fodres med et magert hundefoder, hvis der skal undgå en øget vægt.
Fodrevejledningerne som du finder bag på fodersækkene er blot en indikatorer for mængden af foder din hund skal spise dagligt – og du bør kun bruge denne vejledning som et udgangspunkt.
Hvis din hund forlader sit foder uden at spise op, og opretholder eller måske endda tager på i vægt, fodrer du sandsynligvis med det forkerte foder, eller giver hunden for meget foder dagligt.
Over tid skal du vurdere og justere mængden af hundefoder for at ramme den rigtige mængde din hund skal spise, for at opretholde idealvægten. I det hele taget er det vigtigt at du holder øje med din hunds idealvægt og ønsker du at give hunden godbidder, skal du efterfølgende justere den daglige mængde hundefoder.
Hvilke godbidder giver du din hund?
– og hvor mange dagligt? ……
Pas på med småkager og frikadeller
TIP: Hundefoderet der hedder Gilpa Slimline indeholder kun 5% fedt og er derfor fantastisk som godbidder …
De feder ikke …
– og fedter ikke i lommen.
Hvis du vil læse lidt om indholdet i hundefoder, kan Hvad er et godt hundefoder anbefales.
Held og lykke med hunden
For godt 10 uger siden blev seks Greyhound hvalpe født. I forbindelse med fodermærket Sportsman’s Pride, som jeg importerer fra USA/Tyskland, har vi indgået en sponsoraftale med opdrætter Annette og Henrik Pedersen.
Familien beholder en af hvalpene selv, som skal bruges til konkurrencer og “Sportsmans Pride” som hvalpen er døbt, skal fodres op på Sportsmans Pride Hvalpefoder, til den er godt et år gammel. Vi følger “Sportsmans Pride” løbende undervejs til rollen som en aktiv og lynhurtig Greyhound.
Siden vi sidst hørte fra opdrætteren er Greyhound hvalpene blevet otte uger gammel og dyrlægen har været forbi for at vaccinere og microchippe dem alle.
Der er allerede fuld fart på de små Greyhound’s. De leger lystigt i haven mens alt bliver undersøgt. Det er et kuld der i den grad vil frem i verden.
De første to er flyttet hjemme fra. En han hund er flyttet til Heidi Føhns i Holbæk. Heidi kalder ham Sir Sigurd. En af tæverne er taget med Michael Nielsen til Varde. Michael har valgt at kalde hende Saga.
De har begge fået en hvalpepakke med hjem fra Sportsman´s Pride med foder til den første tid samt lidt info om hvordan de bør fodre hvalpene det kommende års tid.
Der er stadig to hvalpe som ikke er blevet afhentet og de kommer først hjem til deres nye ejer sidst i December.
En enkelt hvalp er ikke er solgt endnu – han bliver kaldt Nigel – og så er der selvfølgelig selve hovedpersonen, den lille charmerende Sportsman’s Pride som skal være Annette og Henrik Pedersens kommende konkurrencehund.
Annette og Henrik har ikke helt besluttet sig om Nigel måske skal blive i huset i stedet for at finde en familie til ham. I så fald vil Sportsmans Pride og Nigel kunne hygge sig sammen som to rigtige teenager drenge.
Når man får sig en hundehvalp i huset, er hundefoder noget man altid skal huske at have nok af i huset. Noget mange nye hundefamilier benytter sig af, er et hundefoder-abonnement, som sikre fast levering af hvalpefoder.
Du kan her på siden læse mere om hvalpekuldet.
De fleste hundeejere ønsker vel som udgangspunkt at fodre deres hund med det rigtige foder. Men hvad er det rigtige hundefoder? – og hvad er et godt hundefoder? – svært at svare på!
Nogle vælger tørfoder, andre ”vådt” hundefoder fra dåse, og så er der dem der giver deres hunde rester fra middagens sovs og kartofler. Der er dem der vælger foder ud fra prisen, dem der køber en tilfældig sæk foder i det lokale supermarked og så er der dem går op i foderets sammensætning, for eksempel indholdet af Omegafedtsyre eller om fodret er uden kornprodukter.
I vores foderfirma Gilpa.dk, sælger vi en række forskellige mærker der opfylder forskellige krav til kvalitet, indhold og pris. Og der er stor forskel på hvad danske hundeejere vælger til deres hund. For nogle er det prisen der er afgørende som ved f.eks. Dr. John hundfoder mens det for andre er alt afgørende at foderet er kornfrit, som f.eks. First Buddy hundefoder.
Hvad er et godt hundefoder?
Der mange delte meninger om hvad et godt hundefoder er! – og der kommer hele tiden nye, og til tider modstridende råd vedr. hvad ”det rigtige hundefoder” er – fuldstændig som det er gældende når det kommer til vores egen mad og med mange varierende kostråd.
At besvare spørgsmålet Hvad er et godt hundefoder kan nok ikke lade sig gøre.
Det at finde det helt rigtige hundefoder er noget af en opgave. Det er svært at navigere i det enorme udvalg, der spænder fra videnskabeligt dokumenteret kvalitetsfoder – til hundefoder med et noget mere tvivlsomt indhold.
Kilder
Jeg har samlet den vigtigst viden ud fra følgende artikler og udgivelser:
- Hvad indeholder et godt hundefoder, Dyrlæge Hanne Friis Lund, Vi med hund 8/2013
- Gode Jakthunder – Riktig föring, Norges Jeger- og Fiskeriforbund 7/2010
- Fodring af Slædehunde, Dyrlægeembedet i Ilulissat.
- Rigtig fodring gør din hund bedre, Per Kauffmann, Jagt, Vildt & Våben 12/2013
I det nedenstående kommer jeg nærmere ind på følgende:
- Det rigtige foder til din hund?
- Tegn på forkert foder
- Behov for energi
- Fodring af den aktive hund
- Hundefoderets sammensætning
- Fedt
- Omega 3 og omega 6
- Protein
- Kulhydrater
- Fibre
- Glocusamin
- Vand/væske
- Eksempel på fodring af en aktiv jagthund
Hvad indeholder de rigtige hundefoder?
Jeg kan med det samme understrege, at jeg ikke kommer med et forslag til hvilket foder jeg mener der er det bedste foder til din hund. Det kan jeg ikke!
Jeg vil derimod gennemgå hvad der er vigtigt, når du skal vælge det rigtige hundefoder til netop din hund. Ikke to hunde er ens, og deres basale energibehov kan være meget forskellige, blandt andet afhængig af hundens størrelse, muskelmasse og aktivitetsniveau. Har du brug for inspiration til hundefoder der dækker forskellige behov, kan du prøve at kigge her.
Bruger man sin hund aktivt til eksempelvis agility eller jagt, er foderets kvalitet langt vigtigere end mange tror. Både hvad foderet indeholder, hvor meget foder hunde får og hvornår hunden fodres, har en stor betydning for en hunds velbefindende og ydeevne, og der kan være god mening i, at ofre lidt ekstra opmærksomhed på hvilket hundefoder man giver sin bedste ven. Bruger man sin hund aktivt til jagt eller anden hundesport, er der ikke noget mere ærgerligt, end hvis ens hund ”går ned” midt på dagen, når man har allermest brug for den.
Tænk blot på hvordan professionelle idrætsudøvere planlægger deres måltider før, under og efter et cykelløb, maratonløb eller lignende sportspræsentation. Vigtigheden i at indtage proteiner og kulhydrater er ligeså vigtigt for en hund, som for en idrætsudøver. En hund har brug for at restituere på lige fod med idrætsudøvere og for hunde der bruges på jagt eller anden hundesport, med få dages mellemrum, er det vigtigt at fodre korrekt, på de rigtige tidspunkter og med den rigtige mængde foder.
Størstedelen af det foder der sælges i Danmark er tørfoder, som er et fuldkost foder. Det betyder at foderet indeholder alle nødvendige ingredienser der skal til for at en hund kan trives, og at det dermed ikke er nødvendig at fodre med andet. Tørfoderet bliver nøje sammensat og produceret til at opfylde en hunds behov for energi og næring. Typisk indeholder tørfoder en blanding af animalske og vegetabilske råvarer med en høj fordøjelighed, tilsat de nødvendige vitaminer og mineraler.
Indholdet i hundefoder kan ses af indholdsfortegnelsen, hvor de råvarer der er mest af, står først, og de øvrige råvarer i faldende rækkefølge.
Et af de aktuelle emner der ofte diskuteres i hundeverdenen er, om korn, majs og ris i hundefoder er godt eller skidt. Tilhængere af kornfrit hundefoder argumenterer for at hundene har de samme basale foderbehov som deres forfædre ulvene, og foderet derfor skal bestå af mest kød, samt lidt grøntsager og frugt. Ifølge fagpersoner som dyrlæger er dette en fejlagtigt opfattelse! Tamhunde er genetisk beslægtet med ulven, men er gennem mange årtier udvalgt og avlet med henblik på at leve sammen med mennesker. Dette har ændret en del ting hos hunden, herunder fordøjelsen hvor hunden har tilpasset sig menneskets kostvaner og i modsætning til ulven, har hunden de enzymer der kræves for at nedbryde stivelse fra blandt andet kornprodukter.
Tegn på forkert foder
Det er vigtigt at holde øje med sin hund. Nedenstående punkter kan være eksempler på at hunden ikke spiser et foder med den rigtige sammensætning, for lige præcis den hund.
- Ser pelsen dårlig ud? – skæller den? – er den fedtet eller tør? – kan det skyldes mangel på protein eller forkert proteinkilde.
- Er hunden for tynd? – kan man tydeligt se og mærke ribben og knogler, får hunden for lidt foder – eller forkert foder.
- Er hunden for tyk? – kan man ikke mærke hofter, ribben og rygrad indeholder fodret for megen fedt – eller der fordres med for meget foder.
- Bliver hunden hurtig træt kan årsagen være for lidt eller forkert indhold af fedt og protein i foderet.
- Har hunden normal afføring og hyppighed? – en til tre gange dagligt afhængig af hundens aktivitetsniveau.
Behov for energi
På lige fod med os mennesker, skal en hund have proteiner, kulhydrater, fedt, mineraler, vitaminer og væske (vand). Det er dette indhold der giver hunden energi og er med til at sikre at den er velbefindende i de omgivelser og aktiviteter vi tilbyder dem. En hunds behov for energi påvirkes blandt andet af:
- Vedligeholdelse af muskler, led mv (restitution).
- Vækst (hvalpe og ung hunde)
- Drægtighed
- Mælkeproduktion
- Fysisk aktivitet
- Opretholde kropstemperatur (f.eks. udendørs hunde om vinteren)
Hvor meget energi den enkelte hund har brug for afhænger af mange faktorer. Ved hunde der eksempelvis er aktive (løb) et par timer dagligt, kan behovet for energi øges til det dobbelte i forhold til hunde der er mindre aktive. Hunde der opholder sig udendørs vil også have større behov for energi for at opretholde en konstant kropstemperatur.
Fordring af den aktive hund
En hund der bruges aktiv til for eksempel jagt eller anden aktivt arbejde, kræver en kost der giver hunden den energi som den har brug for, og forbrænder i løbet af dagen. Der findes forskelligt foder til aktive hunde – på denne side har vi samlet en række forskellige produkter der opfylder behovet hos en aktiv hund.
Hvis faktoren for en hvilende og ikke aktiv hund er 1, vil den tilsvarende faktor for en hund, der er lettere aktiv få timer dagligt være 1,5. Faktoren for hunde der er meget aktive op til 5 – 7 timer dagligt er 2. Det betyder en fordobling af behovet for energi i forhold til den ikke hvilende og ikke aktiv hund. Hvis det tilmed er koldt i vejret, vil behovet for energi øges yderligere – altså mere end det dobbelte behov for energi.
En jagthund skal op til sæsonen gradvist øges i energimængde samtidig med at hundens kondition trænes. I nogle tilfælde er det tilstrækkelig at øge fodermængden, mens det i andre tilfælde kan være vil være en god idé at finde et andet foder, beregnet til aktive hunde. Foder til aktive hunde indeholder typisk mere fedt og protein.
Foderets sammensætning
Fedt – er en nødvendig kilde til energi og smag. Populært sagt kan man sige at fedt er energi til musklerne. Jo mere aktiv en hund er, jo mere indhold af fedt skal fodret have. Fedt indeholder betydelig mere energi (2-3 gange) end kulhydrat og protein, og er ligeledes nødvendig for at optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.
Udfordringen er dog at fodre svarende til hundens aktivitetsniveau.
Hvis hunden får tilført mere energi end den forbrænder, bliver den overvægtig, mens for lidt energi giver en sløv og energiforladt hund.
Hunde der opholder sig i ekstremme kolde omgivelser bruger ligeledes fedtet til at holde varmen. Det betyder at foderets fedtenergi indhold også skal omsættes til varme.
Foderet til en mindre aktiv dansk hund bør indeholde cirka 10-15% fedt. Bruger man sin hund til lettere aktivitet kan indholdet af fedt i foderet være på omkring 18-23%, mens den meget aktive hund bør fodres med et foder der indeholder op til 23 – 30% fedt. Det er dog også vigtigt at understrege at for meget fedt er en dårlig idé af hensyn til den voksende tendens til fedme hos hunde.
Protein – er populært sagt cellens byggesten. En hund skal under normale forhold have mindst 10-15% af sit kaloriebehov dækket af proteiner. Proteinet (gen)opbygger hundens celler i dagligdagen, genopbygger (restituere) de slidte muskler og led, styrker immunforsvaret og er med til at holde hunden sund og rask. I ekstreme tilfælde kan proteinmangel medføre svage muskler og dermed halthed og manglende vækst (f.eks. hos hvalpe). Et proteinindhold på ca. 20% er under normale omstændigheder tilstrækkelig til en dansk voksen hund.
Pelsen hos hunde er også påvirket af proteinindholdet og er nedprioriteret i forhold til behovet for protein i de øvrige organer hos hunden. Dette kan for eksempel ses hos drægtige eller diegivende tæver, som kan få en mat og dårlig pels i perioder hvor proteinbehovet er øget.
Kilden til protein i hundefoderet kan være både animalsk og vegetabilsk. Kvaliteten af proteiner afhænger meget af hvilke ingredienser der anvendes til sammensætning af hundefoderet. Animalsk protein kommer for det meste fra kylling, lam, and, kanin, æg og fisk og det siger næste sig selv, at kvaliteten afhænger af råstoffernes beskaffenhed.
Der kan både være tale om de rene varer eller biprodukter som fiskemel, benmel, fjer, klove mv. Som udgangspunkt bør man undgå foder med en stor andel af biprodukter. Spørg til indholdet af biprodukter hvis det ikke fremgår af foderets emballage eller anden informationsmateriale.
Hvis foderet er lavet af fx. kyllingkødmel er det kun kødet på kyllingen der er anvendt i foderet, mens kyllingmel kan indeholder andre dele af kyllingen end kød.
Kulhydrater – er central for at hunden fungerer optimalt, herunder hundens hjerne, nervevæv og røde blodlegemer. Kulhydrater er som ofte et fibertilskud og fungere som en hurtig og billig energikilde i foderet. Kulhydrater tilsættes foderet som eksempelvis majs, ris, kartofler, havre, hvede og byg. Det er vigtigt at kulhydrater ikke udgør hovedparten (minimum 50%) af en hunds kost. Kulhydrater i form af stivelse udnyttes godt af hunden hvis det bliver varmebehandlet, hvilket er tilfældet når der er tale om tørfoder.
En hund kan – i modsætning til f.eks. en ulv – optage og udnytte kulhydrater på samme måde som vi mennesker kan. Det er en ret gængs opfattelse af at kulhydrater fra specielt kornprodukter er mindre godt for hunde. Rigtig mange mener at foderet skal være ”uden korn”, ”fri for hvede”, ”kun kød og grønsager” mv. Der findes i midlertidigt ingen entydig videnskabeligt bevis på, at kornprodukter i hundefoder ikke er en ideel energikilde til hunde. Kulhydrater i tørfoder til hunde skal være en normal bestanddel og det er der bestemt intet forkert i. Blot skal kulhydraterne være behandlet på en sådan måde at de kan optages og udnyttes af hunden.
Omegafedtsyre – hører til under de flerumættede fedtsyre som omega 3 og omega 6, og som er meget sunde, også for hunde. Omegafedtsyre findes i fiskeolie, men fås også som vegetabilsk omega 3. Omega 3 kan til dels også dannes af hunden selv ud fra for eksempelvis hørfrøolie og kæmpenatlys. Omegafedtsyrerne har en fantastisk effekt på hundens hud, pels, led, hjerne- og hjertevæv og generelle betændelsestilstande i kroppen, samt en positiv effekt på hudlidelser hos hunde. Det er ligeledes påvist, at omega 3 kan have en positiv effekt på udvikling af nervevæv og dermed en virkning på højere intelligens.
Foder der indeholder omega 3 og 6 vil være gavnligt for langt de fleste hunde og der er ingen risiko for at hunde kan få for meget.
Fibre – i hundefoder fylder og giver en mæthed i for eksempel slankefoder, men har derudover ingen funktion. Et hundefoder med et højt fiberindhold giver mere afføring end et foder hvor fiberindholdet er relativt lavt.
Fibre kan også være tilsat foderet i relativ store mængder for at reducere foderets pris! Det betyder desværre også, at et foder der ser billigt ud, kan vise sig at være relativt dyrt i det lange løb, fordi hunden skal spise betydeligt mere foder, for at få tilstrækkelig energi. Det er derfor vigtigt at kende fodreprisen pr. dag, hvis hundefoder skal sammenlignes på prisen.
Glukosamin – er et naturligt stof, der findes i mindre grad i dyrs ledbrusk og medvirker til at reparere dårlig brusk hos hunde med slidte led. Hunde kan i større eller mindre grad lide af slidgigt og for at afhjælpe denne lidelse hos hunden, kan glukosamin medvirker til at rette op på dette forhold. Stoffet opbygger brusken omkring leddene, herunder de led, som vil være ekstra belastet hos aktive eller ældre hunde. Glukosamin gør at brusken omkring leddene bliver mere elastisk og dermed absorberer stød bedre. Det kan være tilsat hundefoder fra naturligt forekommende kilder eller gives særskilt som kosttilskud.
Væske/Vand – er det næringsstof som en hund trænger mest til og som hurtigst kan komme til at mangle. En hunds krop består af 60-70% vand som har uendelige funktioner for kroppen, som påvirker både fordøjelse og vedligeholdelse af hundens kropstemperatur. Hundens får væske i form af vand i fodret, drikkevand og vand i forbindelse med forbrænding af protein, fedt og kulhydrater. Udskillelse af væske sker primært gennem urin, afføring og fordampning fra tungen. Generelt set vil behovet for væske øges jo mere protein en hund indtager – og selvfølgelig har aktive hunde et stort behov for væske.
En hårdtarbejdende hund på 20 kg. kan godt have behov for at indtage 1 – 1 ½ liter vand eller mere dagligt.
Praktisk eksempel
Afslutningsvis vil jeg citerer jagt- og opdrætskonsulent Søren K. Lager, som i Jagt, Vild & Våben (12/2013) kommer med en rigtig fin oversigt over hvordan man bør fodre sin jagthund – eller anden hund som skal yde aktivt over en hel dag.
Man bør starte med et højenergifoder i op til tre uger før sæsonstart – i dette tilfælde før jagtsæsonen. Fodringen med dette højenergifoder kan man fortsætte med, så længe hunden skal yde en ekstra arbejdsindsats.
Hundens foderration fordeles over hele dagen, således at man giver 1/3 af dagsrationen mindst to timer før hundens arbejdsdag begynder.
Dernæst skal hunden have ca. 10% af dagsration 15 minutter før den egentlige arbejdsopgave begynder, som for eksempel 1. drev på jagten.
Samme størrelse ration gives yderligere ca. hver anden time arbejdsdagen igennem. og
To til tre timer efter endt arbejde, skal hunden have resten af sin dagsration, således at den kan restituere optimalt. Kroppens evne til at genopbygge muskler og led er mest optimal i denne periode to til tre timer efter. En jagthund bør derfor ikke fodret så snart jagten er forbi, men vente et par timer.
Hvis man vælger at følge Søren K. Lagers opskrift, ser en typisk jagtdag således ud for en hund på 20 kg, der skal have ca. 300 gram foder dagligt.
- Kl. 06:00 Hunden spiser 100 gram + vand
- Kl. 08:45 Hunden spiser 30 gram + vand
- Kl. 09:00 Jagten begynder
- Kl. 11:00 Hunden spiser 30 gram + vand
- Kl. 13:00 Hunden spiser 30 gram + vand
- Kl. 15:00 Hunden spiser 30 gram + vand
- Kl. 16:00 Jagten er slut.
- Kl. 19:00 Hunden spiser resten af sin dagsration + vand
Det er som tidligere nævnt vigtigt at hunden også får tilstrækkelig væske i løbet af en aktiv dag. En aktiv hund har et væsentlig øget behov for væske, men tendensen er at mange hunde ikke er særlig villig til at drikke vand når de for eksempel er på jagt eller til prøver. Dette kan løses ved at opløse lidt foderpiller eller andet lækkert (fedtholdigt, da fedt afgiver en god smag for hundene) i vandet aftenen før, og hælde dette vand over hundens tørfoder dagen igennem.
Har du brug for vejledning og gode råd vedrørende valg af det rigtige foder til lige netop din hunds behov, er du altid velkommen til at kontakte mig på info@gilpa.dk eller telefon 7526 4400
Held og lykke med hunden
Erik Aalund
Indehaver af Gilpa ApS