Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

Hvordan skal jeg fodre min nye hundehvalp? – er spørgsmål mange nye hundeejere har stillet til deres opdrætter og foderforhandler. Det vil vi forsøge at svare på så godt som muligt i dette indlæg.

I Danmark er det normalt at en hundehvalp kommer hjem til sin nye familie når de er 8 uger gamle. Indtil da har de gået sammen med deres kuldsøskene og deres mor hos opdrætteren. Med ansvaret for en 8 ugers lille hundehvalp, opstår der mange spørgsmål som nye hundeejere gerne vil have svar på.

Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

  • Hvad skal jeg fodre min hvalp med?
  • Hvor lang tid skal min hundehvalp have hvalpefoder?
  • Hvor mange gange om dagen skal min hvalp fodres?

… er blot eksempler på spørgsmål vi mødes med næsten dagligt hos hos vores foderfirma Gilpa.dk – og det er yderst relevante spørgsmål. Vi har dagligt kontakt til opdrættere og familier med hunde og importerer og forhandler flere fodermærker, ligesom vi har udviklet vores eget kornfrie hundefoder, First Buddy.

Labradorhvalp 6 uger gammel

Labradorhvalp 6 uger gammel

Hos opdrætteren

Allerede inden hvalpene fødes, begynder mange opdrættere at fodre den drægtige tæve med et hvalpefoder. Dels har tæven brug for ekstra proteiner i den sidste del af drægtigeden og efterfølgende når hvalpene dier, og dels vil modermælken også komme til at indeholde de vitaminer og mineraler som hvalpefoderet indeholder.

De nyfødte hvalpe dier hos deres mor så snart de er født. Fra de er ca. 4 uger gamle begynder opdrætteren at fodre dem med et hvalpefoder. Opdrætteren kan også vælge at give hvalpene et ekstra tilskud i form af mælkeerstatning, specielt når der er tale om et stort kuld hvalpe, eller hvis enkelte hvalpe har svært ved at tage næring fra moderen til sig. Mælkeerstatning er et pulver der opblødes i vand.

Når hvalpene begynder at indtage fast føde som et tørkost hvalpefoder, vil hvalpene i mindre grad have brug for at die hos deres mor, og når hvalpene kommer ud til deres nye familier 8 uger gamle, kan de helt klare sig uden næring fra deres mor. Hvilket hvalpefoder der anvendes er opdrætterens vælg ud fra tidligere erfaringer som vedkommende stoler på giver hvalpene den helt rigtige vækst. Her er et eksempel på forskellige hvalpefoder produkter.

Hvalpe dier hurtigt efter de er blevet født.

Hvalpe dier hurtigt efter de er blevet født.

Hvor lang tid skal hvalpen have hvalpefoder?

De fleste opdrættere og fodermærker anbefaler at fodre hvalpen med hvalpefoder til den er ca. 12 måneder gammel, og ved større hunderacer (fra Golden Retriever og større) op til 1 1/2 års alderen. Man kan vælge et hvalpefoder der er egnet til alle racer som f.eks. First Buddy hvalpefoder eller Sportsmans Pride hvalpefoder. Udvalget er stort, så sørg for at undersøge markedet inden.

Du kan se mere om First Buddy her – og om Sportsman’s Pride her

Når hvalpen nærmer sig det tidspunkt hvor den skal begynde med voksenfoder, er det en god ide langsomt at vænne den til dette nye foder. Det gøres ved at blande voksenfodret med hvalpefoderet over en periode, således at blandingen langsomt indeholder mere og mere voksenfoder.

Hvor meget foder skal hvalpen have dagligt?

Hos opdrætteren har hvalpen typisk fået mad 3 – 4 gange dagligt, plus det den har få lov til at die hos sin mor. Når hvalpen kommer til sit nye hjem, er det en god ide at fodre den tre gange dagligt – f.eks. kl. 7:00, kl. 12:00 og igen kl. 18:00. Jo flere gange den daglige ration deles op i, jo lettere har hvalpen det med at fordøje foderet og optage vitaminer og mineraler.

Mange fodrer deres hvalp senere på aftenen, hvilket der bestemt ikke er noget forkert i! – men vores erfaring med hvalpe er, at de har nemmere ved at klare natten uden at skulle ud, eller har “uheld” indenfor, jo tidligere den fodres om aftenen. Når hvalpen er ca. 6 – 8 måneder gammel begynder vi at fodre vores hvalpe to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og ingen ca. kl. 18:00.

Hvor meget hvalpen skal have at spise dagligt, afhænger af det valgte hundefoder. Hvis vi som eksempel tager en mellemstore hund der som voksen hund vejer omkring 20 kg, skal en hvalp på 8-10 uger have ca. 140 gram dagligt – hvis den fodres med et Super Premium hvalpefoder som eksempelvis Sportsman’s Pride eller First Buddy hvalpefoder.

Som udgangspunkt skal fodrevejledningen på sækken eller på forhandlerens hjemmeside følges. Dog er det kun vejledende mængder der angives. Det er mindst lige så vigtigt at se hvordan hvalpen ser ud – er den for tynd eller for tyk? –  justeres mængden efter dette. Og er du i tvivl så lad andre se hvalpen, som f.eks. opdrætteren eller din dyrlæge.

De fleste fodrevejledninger tager udgangspunkt i voksenvægt for den pågældende hunderace, altså for eksempel hvor meget en voksen labradorhan vejer. Det er denne voksenvægt og hvalpenes alder, der er bestemmende for hvor mange gram hvalpen skal spise dagligt – se et eksempel på en fodrevejledning her.

Husk vand!

Tørfoder udvides langsomt i mavesækken på hvalpen. Derfor er adgang til frisk vand mindst ligeså vigtigt som selve foderet. Du kan med fordel komme vand hen over foderet inden det serveres. På den måde er du sikker på at hvalpen får væske.

OG – husk at tage hvalpen ud så snart den har spist! – så undgår I “uheld” indendørs 😉

Held og lykke med hvalpen.

Post Navigation