Author Archives: Erik

Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

Hvordan skal jeg fodre min nye hundehvalp? – er spørgsmål mange nye hundeejere har stillet til deres opdrætter og foderforhandler. Det vil vi forsøge at svare på så godt som muligt i dette indlæg.

I Danmark er det normalt at en hundehvalp kommer hjem til sin nye familie når de er 8 uger gamle. Indtil da har de gået sammen med deres kuldsøskene og deres mor hos opdrætteren. Med ansvaret for en 8 ugers lille hundehvalp, opstår der mange spørgsmål som nye hundeejere gerne vil have svar på.

Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

  • Hvad skal jeg fodre min hvalp med?
  • Hvor lang tid skal min hundehvalp have hvalpefoder?
  • Hvor mange gange om dagen skal min hvalp fodres?

… er blot eksempler på spørgsmål vi mødes med næsten dagligt hos hos vores foderfirma Gilpa.dk – og det er yderst relevante spørgsmål. Vi har dagligt kontakt til opdrættere og familier med hunde og importerer og forhandler flere fodermærker, ligesom vi har udviklet vores eget kornfrie hundefoder, First Buddy.

Labradorhvalp 6 uger gammel

Labradorhvalp 6 uger gammel

Hos opdrætteren

Allerede inden hvalpene fødes, begynder mange opdrættere at fodre den drægtige tæve med et hvalpefoder. Dels har tæven brug for ekstra proteiner i den sidste del af drægtigeden og efterfølgende når hvalpene dier, og dels vil modermælken også komme til at indeholde de vitaminer og mineraler som hvalpefoderet indeholder.

De nyfødte hvalpe dier hos deres mor så snart de er født. Fra de er ca. 4 uger gamle begynder opdrætteren at fodre dem med et hvalpefoder. Opdrætteren kan også vælge at give hvalpene et ekstra tilskud i form af mælkeerstatning, specielt når der er tale om et stort kuld hvalpe, eller hvis enkelte hvalpe har svært ved at tage næring fra moderen til sig. Mælkeerstatning er et pulver der opblødes i vand.

Når hvalpene begynder at indtage fast føde som et tørkost hvalpefoder, vil hvalpene i mindre grad have brug for at die hos deres mor, og når hvalpene kommer ud til deres nye familier 8 uger gamle, kan de helt klare sig uden næring fra deres mor. Hvilket hvalpefoder der anvendes er opdrætterens vælg ud fra tidligere erfaringer som vedkommende stoler på giver hvalpene den helt rigtige vækst. Her er et eksempel på forskellige hvalpefoder produkter.

Hvalpe dier hurtigt efter de er blevet født.

Hvalpe dier hurtigt efter de er blevet født.

Hvor lang tid skal hvalpen have hvalpefoder?

De fleste opdrættere og fodermærker anbefaler at fodre hvalpen med hvalpefoder til den er ca. 12 måneder gammel, og ved større hunderacer (fra Golden Retriever og større) op til 1 1/2 års alderen. Man kan vælge et hvalpefoder der er egnet til alle racer som f.eks. First Buddy hvalpefoder eller Sportsmans Pride hvalpefoder. Udvalget er stort, så sørg for at undersøge markedet inden.

Du kan se mere om First Buddy her – og om Sportsman’s Pride her

Når hvalpen nærmer sig det tidspunkt hvor den skal begynde med voksenfoder, er det en god ide langsomt at vænne den til dette nye foder. Det gøres ved at blande voksenfodret med hvalpefoderet over en periode, således at blandingen langsomt indeholder mere og mere voksenfoder.

Hvor meget foder skal hvalpen have dagligt?

Hos opdrætteren har hvalpen typisk fået mad 3 – 4 gange dagligt, plus det den har få lov til at die hos sin mor. Når hvalpen kommer til sit nye hjem, er det en god ide at fodre den tre gange dagligt – f.eks. kl. 7:00, kl. 12:00 og igen kl. 18:00. Jo flere gange den daglige ration deles op i, jo lettere har hvalpen det med at fordøje foderet og optage vitaminer og mineraler.

Mange fodrer deres hvalp senere på aftenen, hvilket der bestemt ikke er noget forkert i! – men vores erfaring med hvalpe er, at de har nemmere ved at klare natten uden at skulle ud, eller har “uheld” indenfor, jo tidligere den fodres om aftenen. Når hvalpen er ca. 6 – 8 måneder gammel begynder vi at fodre vores hvalpe to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og ingen ca. kl. 18:00.

Hvor meget hvalpen skal have at spise dagligt, afhænger af det valgte hundefoder. Hvis vi som eksempel tager en mellemstore hund der som voksen hund vejer omkring 20 kg, skal en hvalp på 8-10 uger have ca. 140 gram dagligt – hvis den fodres med et Super Premium hvalpefoder som eksempelvis Sportsman’s Pride eller First Buddy hvalpefoder.

Som udgangspunkt skal fodrevejledningen på sækken eller på forhandlerens hjemmeside følges. Dog er det kun vejledende mængder der angives. Det er mindst lige så vigtigt at se hvordan hvalpen ser ud – er den for tynd eller for tyk? –  justeres mængden efter dette. Og er du i tvivl så lad andre se hvalpen, som f.eks. opdrætteren eller din dyrlæge.

De fleste fodrevejledninger tager udgangspunkt i voksenvægt for den pågældende hunderace, altså for eksempel hvor meget en voksen labradorhan vejer. Det er denne voksenvægt og hvalpenes alder, der er bestemmende for hvor mange gram hvalpen skal spise dagligt – se et eksempel på en fodrevejledning her.

Husk vand!

Tørfoder udvides langsomt i mavesækken på hvalpen. Derfor er adgang til frisk vand mindst ligeså vigtigt som selve foderet. Du kan med fordel komme vand hen over foderet inden det serveres. På den måde er du sikker på at hvalpen får væske.

OG – husk at tage hvalpen ud så snart den har spist! – så undgår I “uheld” indendørs 😉

Held og lykke med hvalpen.

Hjælp – min hund vil ikke spise sit hundefoder

Mange vil nok sige at de kan stille uret efter deres hund, når det gælder fodertidspunkter.

I vores familie har vi Labradors og Golden Retriever og de “kender” i hvert fald klokken, når det gælder de faste fodre tidspunkter. Der er på ingen måde ro i flokken, for alle har fået henholdsvis morgen og aftenmad.

Men sådan er det ikke for alle hundeejere.
I vores vores foderfirma, Gilpa.dk, får vi mange henvendelser fra frustrerede hundeejere, som oplever at deres hund ikke rigtig gider sin mad mere. Mange prøver utallige trick med at håndfodre hunden, tilsætte leverpostej eller andre kreative metoder. Nogle af disse problemer løser vi med et foderskift til foder der indeholder lam, and og kanin, i stedet for kylling. Det smager ganske enkelkt anderledes end standard produkterne med kylling.

Årsagen til denne “spisevægring” hos hunden, kan ligge i mange ting. De fleste ejere vil sige at det er fordi hunden ikke kan lide sin mad og at den gerne vil spise, hvis de forsøger med et andet mærke eller variant i en periode – indtil hunden så på et tidspunkt heller ikke vil spise det nye foder. Og sådan fortsætter det – nyt mærke, ny variant, ny smag … osv.

Hjælp – min hund vil ikke spise sit hundefoder!

fil.asp

Årsag?
I langt det fleste tilfælde, er jeg overbevist om at det ikke er hunden der er problemet, men ejernes adfærd over for hunden. Jeg tror at ejerne skaber nogle vaner hos hundene, omkring fodring, som gør at hundene ikke altid ønsker at spise sin mad. Hunde spiser som udgangspunkt for overlevelse. Når det er sagt, findes der sikker hunderacer der er kræsne, men ikke i det omfang som mange giver udtryk for.

Jeg tror mange gør for meget ud af fodringen. Hvis hunden ikke lige gider spise, begynder man som ejer at blande sig – man giver hunden opmærksomhed. Og lige netop opmærksomhed fra deres ejere, er noget hunde vægter højt. Hunde finder hurtigt ud af, at hvis den ikke lige spiser sin mad, får den opmærksomhed fra sin ejer – og måske lidt andet lækkert fra køkkenet.

Der kan også være en medicinsk årsag til hvorfor hunden ikke vil spise, og har du mistanke om at din hund fejler noget, skal du selvfølgelig drøfte dette med din dyrlæge.

Vi har haft en del hunde i gennem godt 20 års tid – Gravhunde, Golden Retrievere og Labradors, og har afprøvet forskellige strategier når det gælder fodre tidspunkter og antal daglige rationer – og forskellige mærker og varianter. Vi fodre vores voksne hunde to gange dagligt – ca. kl. 07:00 og igen sidst på eftermiddagen. Når vi har hvalp, fodres denne på de samme tidspunkter, plus engang omkring middagstid, til hvalpen er ca. 6-8 måneder gammel – altså 3 gange dagligt.

Vores flok af hunde spiser alle sammen på samme tid og i samme rum – også hvalpene. De lærer hurtigt at respektere hinanden og finder også hurtigt ud af, at det kan betale sig at spise forholdsvis hurtigt. Vi blander os så vidt muligt overhovedet ikke, når hundene spiser deres mad. Det er deres egen tid……

Og hvorfor fremhæver jeg dette?

Jo, jeg er af den overbevisning at hundens instinkt og flokmentalitet har en vis betydning når det gælder føde. Man kan populært sige at hunde spiser for overlevelse. Og ingen hunde ønsker at et andet individ i flokken skal spise deres føde. Selvfølgelig kan dette gradbøjes og tamhunde er selvfølgelig med også med tiden avlet til at de aldrig skal kæmpe for overlevelse. De får jo foder serveret dagligt.

Hvad skal du så gøre for at få din hund til at spise sin mad?
Det første man kan gøre, er selvfølgelig at tilbyde hunden en variant hundefoder, som f.eks. er fremstillet af Lam eller And og Kanin i stedet for Kylling. Foder med Lam og foder med And og Kanin smager og dufter anderledes og kan i flere tilfælde være tilstrækkelig til at få vovse til at spise sin mad igen. Et alternativt kan også være hundefoder med laks.

Hjælper det ikke! – så kan følgende være en brugbar metode. I langt de fleste tilfælde vil jeg tro, der er tale om en alene-hund. Dvs. der ingen “trussel” er fra andre i flokken. I sådanne tilfælde vil jeg klart anbefale ejeren (som flokleder) at fjerne foderet fra hunden efter fx. 5 minutter, hvis hunden ikke har rørt maden. Hunden skal derefter ikke tilbydes andre måltider, godbidder eller andet, før ved næste faste spisetidspunkt.

Dette skal gentages ved næste faste spisetidspunkt – efter 5 minutter fjernes foderet igen, hvis hunden ikke er begyndt at spise. Efter nogen tid skal hunden nok blive så sulten, at den begynder at spise sit foder, specielt da den har fundet ud af at den ikke får tilbudt andet end sit foder til de faste måltider.

God appetit 🙂

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Minimer risikoen for tandsten hos din hund

Hunde vil, jo ældre de bliver, få større og større risiko for tandproblemer – typisk begyndende med tandsten.

Ligesom hos mennesker er der stor forskel på hunde og i hvilket omfang hunden plages af tandproblemer. Jo ældre hunden er, jo større er risikoen for at den har dårlige tænder.

Tandproblemer kan vise sig på forskellig måde, og hunde kan i varierende grad være generet af det. Vi har fire hunde i huset, hvor det faktisk er den yngste på 4 år, der er hårdest angrebet af tandsten.

Typiske tegn på problemer med tænder og mund hos hunden, viser sig som regel ved at hunden begynder at lugte ud af munden.

Hunden kan også savle og smaske mere end den tidligere har gjort
– og i særlige tilfælde vil hunden ikke tygge i hårde ting og/eller ikke har lyst til at spise sit tørfoder.

Så en hund der ikke vil spise sin mad, er måske slet ikke kræsen! …
– den kan have tandproblemer!

 

Tandrensende godbidder og tyggeben

Er din hund hårdt angrebet af tandsten eller har andre tand- og mundproblemer, kan det være en god idé at rådgive dig med din dyrlæge.

Løsningen for mange hunde, er en tandrensning hos dyrlægen, hvilket ofte betyder at hunden skal under en eller anden form for bedøvelse. Vores egen dyrlæge har anbefalet os at give vores hunde nogle gode suppeben som de kan gnave i, over en længere periode.

OG det virker faktisk rigtig godt!

For at forebygge dårlig tænder og mundhygiejne findes der flere produkter som kan medvirke til sunde tænder og styrket tandkød hos hunde.

Godbidder og tyggeben giver en mekanisk tandrensning af tænder og gummer, ligesom det kan være med neutralisere mundens flora, kan virke antibakteriel og kan have en positiv effekt på tandemaljen.

 

Giv godbidder med god samvittighed

Der findes en række godbidder og tyggeben som kan medvirke til sundere tænder hos din hund.
Eksempler på sådanne godbidder og tyggeben kan være produkterne i Gilpa’s webshop, der blandt andet er med hytteost, boghvede, ris og kokosolie, ligesom de har en positiv virkning på fordøjelsen og er ideelle til allergiske hunde. OG – de (fleste) er uden korn, laktose og andre tilsætningsstoffer.

Min hund er overvægtig

Kender du det? 

Naboens hund er blev lidt for tyk!

Det gør vi i hvert fald her i huset – dog er “naboens” hund en af vores egne. Vi får også tit henvendelser i vores foderfirma fra frustrerede hundeejere, der har prøvet mange forskellige løsninger til at undgå at deres hund blir’ for tyk – unden held.

  • Det er jo ikke til at stå for de bedende øjne …
  • 
En enkelt småkage skader vel ikke …

  • Der skal da lige lidt mere i madskålen, ellers blir’ hun jo ikke mæt…

Ja, undskyldninger er der nok af! …. og mon ikke din “nabo” har flere af slagsen?

Go’ Morgen Danmark på TV2 har i janaur måned haft fokus på overvægtige hunde.
Der er ingen tvivl om at der er rigtig mange hunde i Danmark der lider af overvægt – og at der bliver brugt rigtig mange penge på at behandle hundene for overvægt.

Og ja – jeg skrev at hundene “lider” af overvægt  – og at hundene bliver “behandlet” for overvægt!  Men, er det ikke underligt at der skal en dyrlæge til at stille diagnosen “Overvægt”?

Overvægt hos hunde er vel ikke en sygdom?

Hvis vi selv har lidt for meget på sidebenene ved vi det jo godt, og bør vi ikke også selv kunne se det på vores hunde, inden overvægten er så stor at det faktisk er et problem for hunden? – og dyrlægen indrages.
Er det ikke vores ansvar som hundejer?
En af de såkaldte helbredende løsninger er at skifte foder til et fedtfattig foder, således at hunden ikke får helt så mange kalorier som tidligere.
En anden mulighed er slankefoder til hunde. Et eksempel på det er Gilpa Slimline der indeholder konjugeret linolsyre som har en dokumenteret reduktion af kropsfedt.

Forebyggelse er vel bedre end heldbredelse?
Der er forskel på, hvor mange kalorier den enkelte hunde har brug for. Nogle hunde har et højt stofskifte, eller er mere aktive og kan derfor spise relativt mere mad uden vægtstigning. Modsat skal inaktive hunde med et lavt stofskifte fodres med et magert hundefoder, hvis der skal undgå en øget vægt.

vægtFodrevejledningerne som du finder bag på fodersækkene er blot en indikatorer for mængden af foder din hund skal spise dagligt – og du bør kun bruge denne vejledning som et udgangspunkt.
Hvis din hund forlader sit foder uden at spise op, og opretholder eller måske endda tager på i vægt, fodrer du sandsynligvis med det forkerte foder, eller giver hunden for meget foder dagligt.

Over tid skal du vurdere og justere mængden af hundefoder for at ramme den rigtige mængde din hund skal spise, for at opretholde idealvægten. I det hele taget er det vigtigt at du holder øje med din hunds idealvægt og ønsker du at give hunden godbidder, skal du efterfølgende justere den daglige mængde hundefoder.

Hvilke godbidder giver du din hund? 
– og hvor mange dagligt? ……

Pas på med småkager og frikadeller

TIP: Hundefoderet der hedder Gilpa Slimline indeholder kun 5% fedt og er derfor fantastisk som godbidder …
De feder ikke …
– og fedter ikke i lommen.

Hvis du vil læse lidt om indholdet i hundefoder, kan Hvad er et godt hundefoder anbefales.

Held og lykke med hunden

Må hunde spise chokolade?

Hunde og Chokolade

Der er rigtig mange udtalelser og rygter på de Sociale Medier om hvorvidt hunde må spise chokolade? – eller om hunden i værste fald kan blive forgiftet!

Risikoen for at hunden “kommer til” at spise chokolade, er unægtelig til stede i de danske hjem. Hvem har ikke hørt om en hund der vælger at prøvesmage lidt fra sofabordet? – Det er i hvert fald tilfældet her i huset.

For at få styr på alle facts kan vi anbefale en artikel på SpørgDyrlægen.dk der handler om Chokoladeforgiftning hos hunde og katte.

Vi kan i øvrigt varmt anbefale SpørgDyrlægen.dk hvor du kan finde mange interessante artikler og videoer relateret til vores kæledyr.

Hvis det bare handler om at hunden er sulten eller skal have en god bid, så læg chokoladen væk og find hundefoder, godbidder eller andre varer til hunde i Gilpa.dk’s webshop.

Min hund trækker i snoren!

I forbindelse med foderfirmaet Gilpa.dk sender vi nyhedsbreve ud med jævne mellemrum. I nyhedsbrevene vedlægger vi indimellem lidt gode tips og andet interessant relateret til hunde. Nedenfor finder du et par gode råd hvis din hund trækker i snoren når I går tur. Du kan tilmelde dig hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet fra Gilpa.dk – Hundefoder og kattemad (ps. … der trækkes lod om gavekort til hundefoder engang i mellem, blandt modtagere af nyhedsbrevet).

Hjælp! – min hund trækker i snoren

En af de mest forekommende problemer med hunde, er at de trækker i snoren når de er på luftetur – og mange har sikker helt opgivet at løse problemet – og lært at leve med det i stedet for.

Der kan dog godt gøres noget ved problemet

– men det tager tid. Nogle hundeejere vælger at kastrere deres hanhund i håb om at dette vil hjælpe på problemet, hvilket desvære er langt fra tilfældet.

Den bedste – og eneste rigtige metode til at undgå “trækkeriet” er træning.

Og den mest holdbare metode er hundetræning med positiv forstærkning. Dvs. at hunden får belønning når den udviser den rigtige adfærd. Her er klikkertræning en rigtig god træningsmetode.

I stedet for at straffe hunden når den trækker – skal den belønnes når den går uden at trække. Hvis hunden for eksempel begynder at trække i snoren, skal du stoppe op og stå helt stille. Sig ikke noget og rør ikke ved hunden. Vent indtil hunden slapper af og snoren ikke er stram – ros og giv godbidder.

Øg gradvist forventningerne til hunden og efterhånden skal du få den til at gå ved din side med løs snor.

Men husk! – trækker hunden? – så stop op! – og stå helt stille indtil hunden af sig selv kommer i tanke om at du er i den anden ende af snoren. Ros når den begynder at slappe af og bevæge sig tilbage tættere på dig.

  • Det er vigtigt at træne din hund til at gå tur, uden at trække i snoren – og blive ved med at træne det.
  • Hvis du ikke træner det – vil hunden med garanti begynde at trække i snoren. På langt sigt kan hunden få skader til nakken og ryggen, ligesom mange hundejere også er kommet til skade på grund af trækkende hunde.
  • Hvis hunden tror at en stram hundesnor er vejen frem (og får succes med det) – vil hunden altid fortsætte med at trække.
  • Der findes mange forskellige hundesnore og seler. Selerne beskytter hunden mod skader på nakke og ryg, men er også mere omstændig at få på hunden og kan være i vejen når hunden løber omkring i f.eks. skoven.
  • En såkaldt Retrieverline er hurtig at få på hunden, men brugt forkert, kan hunden nemt få en dårlig vane med at trække i snoren. Brug evt. et fast halsbånd som ikke strammer.
  • Den eneste rigtige metode til at undgå at hunden trækker i snoren – er positiv forstærket træning.

Held og lykke med hunden

Sportsmans Pride klar til at erobre hele verden

For godt 10 uger siden blev seks Greyhound hvalpe født. I forbindelse med fodermærket Sportsman’s Pride, som jeg importerer fra USA/Tyskland, har vi indgået en sponsoraftale med opdrætter Annette og Henrik Pedersen.

Familien beholder en af hvalpene selv, som skal bruges til konkurrencer og “Sportsmans Pride” som hvalpen er døbt, skal fodres op på Sportsmans Pride Hvalpefoder, til den er godt et år gammel. Vi følger “Sportsmans Pride” løbende undervejs til rollen som en aktiv og lynhurtig Greyhound.

Siden vi sidst hørte fra opdrætteren er Greyhound hvalpene blevet otte uger gammel og dyrlægen har været forbi for at vaccinere og microchippe dem alle.

Der er allerede fuld fart på de små Greyhound’s. De leger lystigt i haven mens alt bliver undersøgt. Det er et kuld der i den grad vil frem i verden.

De første to er flyttet hjemme fra. En han hund er flyttet til Heidi Føhns i Holbæk. Heidi kalder ham Sir Sigurd. En af tæverne er taget med Michael Nielsen til Varde. Michael har valgt at kalde hende Saga.

image  image

De har begge fået en hvalpepakke med hjem fra Sportsman´s Pride med foder til den første tid samt lidt info om hvordan de bør fodre hvalpene det kommende års tid.

Der er stadig to hvalpe som ikke er blevet afhentet og de kommer først hjem til deres nye ejer sidst i December.

En enkelt hvalp er ikke er solgt endnu – han bliver kaldt Nigel – og så er der selvfølgelig selve hovedpersonen, den lille charmerende Sportsman’s Pride som skal være Annette og Henrik Pedersens kommende konkurrencehund.

image

Annette og Henrik har ikke helt besluttet sig om Nigel måske skal blive i huset i stedet for at finde en familie til ham. I så fald vil Sportsmans Pride og Nigel kunne hygge sig sammen som to rigtige teenager drenge.

Når man får sig en hundehvalp i huset, er hundefoder noget man altid skal huske at have nok af i huset. Noget mange nye hundefamilier benytter sig af, er et hundefoder-abonnement, som sikre fast levering af hvalpefoder.

Du kan her på siden læse mere om hvalpekuldet.

Sportsman’s Pride med fartstriber

Så er der nyt fra “Sportsman’s Pride kuldet” – se tidligere indlæg. En af hvalpene fra dette kuld Greyhound hvalpe, følger vi tæt i dens opvækst hos opdrætter Annette og Henrik Petersen.

Både hvalpe og deres mor har det godt. Hvalpene tager godt på i vægt og hvalpenes mor Daves Lil Gun stortrives .

Det var den 9. oktober at Daves Lil Gun (Dansk Mester i sprint) blev mor til fire hanner og to tæver og selvom dette er hendes første kuld hvalpe, gør hun det fantastisk i sin rolle som mor. Hvalpene far er Goal Poacher, født i Irland i 2012 og Dansk mester på stayer (652 meter).

Daves Lil Gun bor hos familie Petersen som består af Henrik på 40 år, Annette på 39 år samt børnene Amanda på 13 år og Emma på 9 år. Så hvalpene er godt socialiseret allerede fra fødslen.

Henrik og Annette begyndte at løbe med Greyhound i 2000, så det er en erfaren Greyhound familie der ligger hus til hvalpene. De første mange år havde familien kun Greyhound for at bruge hundene aktivt, men efterhånden som resultaterne blev bedre steg interessen og i 2008 vandt de nogle af de store Greyhoundløb i Danmark. Efterfølgende blev interessen for racen kun større og siden 2008 har Henrik og Annette blandt andet vundet:

  • Fyns Mesterskab 2009
  • Sjællandsk Mesterskab 2009 og 2010
  • Jysk Mesterskab 2011, 2012, 2013
  • Dansk Mesterskab 2010, 2011, 2014
  • Dansk Derby 2011.

Så med det aktuelle Sportsman’s Pride kuld  er der fremover også lagt op til mange flotte sejre og øverst på “ønskelisten” mangler Henrik og Annette at vinde Europamesterskabet.

Mor

Hvalpekuldet

Hvalpene er nu 2 uger gammel, har fået øjne, er begyndt at gå og de tager godt på i vægt. Deres mor har siden den sidste del af drægtighedsperioden fået Sportsman’s Pride Hvalpefoder – det samme som hvalpene senere skal fodres med. Det at moderen har fået et proteinholdigt hvalpefoder i en længere periode, gør at hun stadig ser rigtig godt ud, og er slet ikke blevet mager, som ellers kan være problemet med diegivende tæver. Hvalpefoderet kan købes hos Gilpa.dk

Hvalpe med fartstriber

SportsmansPride

 

Familien beholder selv en af hvalpene, som når den bliver klar til konkurrence, skal løbe under navnet Sportsman’s Pride.

 

 

Kuldets øvrige hvalpe skal til Sjælland og Varde, mens der stadig en en enkelt hanhvalp tilbage, så det kan stadig lade sig gøre at få en lille fartstribet hvalp.

sjaelland3

sjaelland1 sjaelland2 Varde tilslag
Skal til Sjælland Skal til Sjælland Skal til Sjælland Skal til Varde

Er stadig til salg

En lille ny er komme til verden!

Fremover vil vi følge en lille ny hundehvalps opvækst. Det drejer sig om en hvalp fra et kuld Greyhound hvalpe som blev født den 9. oktober 2015.

Sportsman’s Pride kuldet

Fodermærket Sportsman’s Pride Danmark har indgået en sponsoraftale med en af de seks smukke hvalpe fra det kuld som hvalpenes mor, Greyhound tæven Daves Lil Gun fødte i begyndelse af oktober.

Greyhound tæven Daves Lil Gun få dage før fødsel af hendes første kuld hvalpe

Greyhound tæven Daves Lil Gun få dage før fødsel af hendes første kuld hvalpe

Greyhound tæven Daves Lil Gun kender flere fra programmet Versus fra DR1, hvor hun dystede i hurtighed med en Rallybil – som hun vandt! 

Daves Lil Gun er født i Tyskland i 2010 og er Dansk mester på sprint (303 meter)

Faren – Goal Poacher – til hvalpene er født i Irland i 2012 og han er Dansk mester på stayer (652 meter) 

Seks smukke fartstriber

Den 9. oktober blev fire hanner og to tæver født og de tager godt på i vægt, mens deres mor passer dem rigtig flot, selvom dette er hendes første kuld hvalpe. Han-hvalpene er alle brindel mens tæverne er hvid med sort.

Tæven fik i slutningen af drægtighedsperioden Sportsman’s Puppy hvalpefoder, som hvalpene også vil få når de bliver lidt ældre. Lige nu dier de lystig hos deres mor så snart chancen byder sig.

Sportsman's Pride kuldet - 6 smukke Greyhound hvalpe tre dage gammel.

Sportsman’s Pride kuldet – 6 smukke Greyhound hvalpe tre dage gammel.

Har du lyst til at se mere om Greyhound og hundevæddeløb så tag et kik forbi Midtjysk Greyhound Stadion.

Hundehuse

Til vores families hunde som til tider tæller op til 5 Labrador retrievere, har vi indrettet hundegårde som hundene kan opholde sig i, når vi ikke har dem inde i huset.

Vi har indrettet det således at hundene har hver deres hundegår, med indgang til et opvarmet rum i vores maskinhus/lade. Indimellem går hundene alene i hver deres hundegår, og andre gang går de sammen to og to. Foruden at hundene kan gå indendørs har vi også hundehuse i hver hundegår som bliver flittigt benyttet dagligt.

Vi har to træhuse (Lemminger hundehuse) som er isoleret træhuse som kan åbnes ved at tage taget af, således at husene kan rengøres. Vi bruger et tykt lag træuld i husene, som hundene nyder at ligge i.

Hundehus i galvaniseret stålplade

Foruden de to træhuse, har vi et helt fantastisk hundehus fremstillet i galvaniseret stålplader. Dette hundehus fandt vi faktisk ved et tilfælde, da vi var på udkik efter fodertønder til fasaner, og det viste sig at Henning solgte andre spændende ting end fodertønder. På daværende tidspunkt manglede vi dog ikke et hundehus, men det gjorde vores bekendte – 2 stk – som vi efterfølgende overtog det ene af.

En helt klar fordel ved dette hundehus, er at hundene ikke kan ødelægge det. I vores træhuse, har flere af vores hvalpe gennem tiderne, bidt godt og grundigt i træet – båden inde i huset og i selve indgangen til hundehuset.

Hundehus i galvaniseret stålplade

Hundehus i galvaniseret stålplade

Hundehuset i stål fra HS-hundehuse har alle de samme egenskaber som træhundehuset – og flere til. Det er isoleret, har fladt tag som kan åbnes helt op så det er let at rengøre. Ingen kanter og kroge hvor rengøring kan være svært. Derudover kan man anvende husets indbyggede termostat styret varmefunktion så hundene eller hvalpene kan holde varmen på de kolde vinterdage. I dette hundehus anvender vi også træuld som hundene kan putte sig i.

Fodring når det er koldt

Når hundene opholder sig udendørs, er det vigtigt at de får et hundefoder med ekstra energi. Faktisk kan hunde der skal holde varmen på en kold vinterdag have behov for næsten det dobbelte energi tilførsel. Hunde forbruger megen energi for at holde på varmen og hvis de samtidig skal arbejde på fx. en jagtdag, er det bestemt ikke helt lige gyldigt hvilket hundefoder der fodres med. Et bud på et sådant foder er Sportsman’s Pride Professionel til Aktive hunde som har et stort indhold af protein og fedt. I denne artikel kan du vil læse mere om hundefoder og fordring af aktive hunde.